Vaskeri-

regler 

WWW.Peblingehus.dk

Peblingehus - 

en lille boligafdeling på Nørrebro 

 
 

Regler for brug af vaskeriet

 ·        Vaskeriet kan benyttes i tidsrummet kl. 7.00 til 22.00. Undtaget er tirsdag, hvor det først kan benyttes fra kl. 9.00 pga. rengøring.

 ·        En reservation er en blok på 2 timer.

·        Der kan max. reserveres 2 blokke (altså 4 timer).

 ·        Reservationer skrives på de ophængte lister.

·        Hvis du ikke har startet din vask 15. min. efter start, bortfalder reservationen og vasketiden kan bruges af andre beboere. Hvis du har reserveret 2 blokke (dvs. 4 timer), f.eks. fra kl. 15 – 19, bortfalder turen fra 15 – 17, men ikke turen fra 17 – 19. 

·        Sørg altid for at være færdig med vask ved reservationens ophør. På vaskemaskinens display kan du se, hvor lang tid en vask varer. Hvis du ikke kan nå det, så regn ikke med, at den efterfølgende synes det er ok, at du overskrider tiden, men reserver i stedet en ny tid.

·        Hvis du er færdig med at bruge en eller begge vaskemaskiner inden din reservation udløber, så sæt venligst skiltet ”maskinen er ledig” op. Så kan den efterfølgende se, at det er ok at bruge maskinerne før tid.

·        Det er ikke ok at bryde ind i andre beboeres vasketid, selvom vaskemaskinen er stoppet – det kan jo være, at der hentes nyt vasketøj. Henvend dig evt. hos den der har vasketiden, hvis du er i tvivl og har meget brug for at få vasket.

·        Kurvene må ikke fjernes fra vaskeriet.

·        Tøj skal hentes, når det er tørt, så andre kan komme til at bruge tørretumbler, bord, vasketøjskurve og evt. stolen til at slappe af i.

·        Tøj skal også fjernes fra tørrekælder, når det er tørt, så andre kan bruge den.

·        Tøj der ikke afhentes, kan lægges i store plasticsække, så det ikke forhindrer andre i at bruge de fælles vasketøjskurve. Ved rengøring af vaskeriet tirsdag morgen, fjernes alt tøj og de vasketøjskurve, der ikke hører til i vaskekælderen. Det hele stilles i det store kælderrum ved elevatoren, hvor ejerne kan afhente det.

·        Husk altid at lukke vinduet, hvis du har haft luftet ud. Vi har haft indbrud i kælderrummene, hvor tyven/tyvene er kommet ind gennem vinduet.

 Hvis alle overholder ovenstående, så undgår vi frustrationer, skænderier mellem beboerne, klager og ikke mindst et rodet vaskeri.